Caleta de Velez
Lejligheden er beliggende i området omkring Torre del Mar - nærmere betegnet Caleta de Velez.
Lejligheden byder på 99 veludnyttede kvm. med en dejlig stue og et forældresoveværelse, der er forbundet af den 17 kvm store sydvendte balkon. Yderligere findes et soveværelse, køkken samt 2 badeværelser. Alt dette kan nydes med den smukke udsigt til middelhavet.
Caleta de Velez er en typisk spansk fiskerlandsby. Byen har cirka 36.000 fastboende, hvor spanierne udgør den største andel, men en del nordeuropæere vælger at bo her i vintermånederne. Dette skyldes i høj grad de 310 solskinsdage som Costa del sol kysten i gennemsnit har om året. Mange elsker middelhavs køkkenet og i kombination med det dejlige klima.
Caleta de Velez området
​
Placering
Området
Lejligheden er beliggende i et roligt og attraktivt område.
Få minutters gang fra lejligheden, møder man en hyggelig by med mange spændende butikker og en dejlig strandpromenade, hvor man kan nyde det store udvalg af gode og spændende restauranter.
Fra lejligheden er der kun 200 m til stranden og Middelhavet byder på mange
bademuligheder og er kendt for sine helbredene virkninger på folk med reumatiske lidelser.
Ferielejligheden
Ferielejligheden er på hele 99 m2. Dette dækker over en stor stue, 2 soveværelser samt 2
badeværelser.
Lejligheden ligger på 1. sal i en ejendom med 20 lejligheder.
Lejligheden er sydvest vendt med en fantastisk panoramaudsigt over Middelhavet. Lejligheden er udstyret med en 18 m2 stor terrasse med havemøbler. Endvidere findes der yderligere adgang til fælles poolområde med to pools samt
tennisbane.
Lejligheden er udstyret med komfur, ovn køle/fryseskab, miniovn, kaffemaskine, vaskemaskine, TV med satellit & Wifi
​
Praktisk info & Priser
Info vedrørende udlejning
​
Lejemål gælder fra lørdag kl. 15.00 til efterfølgende
lørdag kl. 11.00​​
​
Langtidsleje
Prisen kan aftales nærmere ved leje over længere perioder
EL/vand: 85 kr. / uge (fra 01.04 -> 01.10)
Fra 01.10 -> 01.04 = 170 kr. / uge.
​
Depositum: 20% (min 500 kr.) Betales ved bestilling.
Restbeløbet senest 3 uger før indflytning
Medbring:
Håndklæder, viskestykker & sengelinned.
​
Rengøring:
Koster 60 euro og kan ikke fravælges.
Pris : 2025
A: Juli & August = 3025 DKK/uge
B: Maj, Juni, September & Oktober = 2525 DKK/uge
C: Øvrige = 1825 DKK / uge
Kørselvejledning
1) Følg motorvejen fra lufthavnen til Almeria (Motrill).
I starten skal du køre mod Malaga, Sevilla, Granada - Ved Malaga deler motorvejen sig.
2) Du skal køre mod Almeria/Motrill
3) Ved afkørsel 948 (ca. 50 km fra lufthavnen) drejes fra
4) Rundkørsel - drej til højre mod Caleta de Velez (derefter køres ca. 2 km)
5) Rundkørsel (LIDL på venstre hånd). Drej til højre ad kystvejen mod Tore del Mar(N340)
6) Derefter køres ca. 300 m gennem byområde. Drej til højre mod ShoppingCenter Mercandona
7) Kør venstre om Mercandona, ca. 250 m (stejlt op) bag om supermarkedet Mercandona
indtil I møder tenninsbanen. Drej skarp til venstre.
8) Kør ca. 100 m. Bygningen ligger på din venstre hånd. Opgang til lejligheden er til venstre for bygningen
Aktiviteter & Attraktioner
Malaga er den største by på Costa del Sol med cirka en halv million indbyggere. Byen byder på et hav af gode restauranter, kunstmuseer og andre attraktioner. Byen kan nås på ca. 40 min kørsel og ligger ligeledes tæt på byer som Marbella og de hvide byer i bjergene. Takket være en samlet bymidte når I det meste til fods som fx. shoppingstrøget Calle Larios, katedralen, den mauriske fæstning Alcazaba samt Picassomuseet. Ikke langt fra storbyen goder findes ligledes den fine strandpromonade Muelle Uno med bademuligheder og god aftenservering i aftentimerne.
Nerja er en charmerende lille by der ligger ca. 20 km kørsel fra Caleta de Velez og 50 øst for Malaga. Byens centrale punkt er den smukke og palmefyldte klippesat Balcon de Europa, hvorfra der er en enestående udsigt over middelhavet. I byen bor ca. 20.000 indbyggere, men om sommeren mange flere pga. turister. Mange af disse er nordboere, der er flyttet hertil mere eller mindre permanent. Overalt i byens midte finder i små butikker, barer og bodegaer og nær Balcon de Europa ligger kirken El Salvador fra den sidste del af 1600-tallet som absolut er et besøg værd.
​
Grotterne:
Kort afstand fra byens centrum ligger endnu en oplevelse der helt sikkert er et besøg værd. Grotterne i Nerja er et utroligt flot og unik oplevelse og helt sikkert noget der skal oplevelses hvis i besøger Nerja.
​
Frigiliana:
Er en af de mange flotte hvide landsbyer der ligger i bjergene langs hele Costa del Sol. Byen er med rette lidt af en turistattraktion, fordi den har bevaret så meget af sin oprindelige arabiske karakter. Gaderne i Frigiliana ligger stadig som i 1500-tallet, da byen dannede rammen om en blomstrende arabisk kultur. Det anbefales at I er godt gående da gaderne er stejle og snævre.
​​​
Ronda:
100 km fra Malaga findes denne ene, af flere kendte bjergbyer i området. Byen er omgiver af frodige floddale og er beliggende på et klippeplateau og er en af de smukkeste og meste besøgte byer i Spanien. Byen er specielt kendt for den flotte bro Puente Nuevo og den store tyrefægter arena. Foruden de større attraktioner kan I bruge flere timer på at gå rundt i de smalle og hyggelige gader.
​​
Mijas:
Den hvide by i bjergene ca. 40 min kørsel fra Malaga. Byen er utrolig hyggelig og meget besøgt pga. den skønne udsigt. Blandt nogle af højdepunkterne er de unikke æseltaxaer der fragter gæster rundt i byen.
​​
Gibraltar er et udsøgt udfulgtsmål for endagsturister. Den britiske koloni på kalkklippen ligger på sydspidsen af Den Iberiske Halvø ved indsejlingen til middelhavet. Klippe er 6,5 km2 og har ca. 29.000 faste beboere. Gilbraltar forbindes med Spanien ved enn lav, saml sandtange, La Linea. Her ligger ligeledes koloniens lufthavn hvor landingsbanen i dag fungere som en grænseovergang. Husk grundet Brexit er toldkontrollen grundig og i skal medbringe pas.
Fra lejligheden er der ca 175 km og udflugten kræver en hel dag, men er helt sikkert køreturen værd.
Alhambra
Alhambra ("Det røde slot") er en borg på Sabikah-plateauet sydøst for Granada i Andalusien og er helt sikkert en af områdets "must see". Slottet er bygget af maurerne mellem 1248 og 1354, under styring af al-Ahmar og hans efterfølgere. Siden 1984 har det stået på UNESCOs verdensarvliste og er Spaniens største turistattraktion. Borganlægget er ca. 740 meter langt og indtil 220 meter bredt. I øst er sommerpaladset Generalife beliggende. Det er vigtigt at booke billet god tid i forvejen og en audio guide kan anbefales på stedet. Fra lejligheden er der ca. 350 km, men hver en kilometer er godt givet ud når først i når frem.
I forbindelse med besøget på slottet Alhambra er det værd at køre ind og besøge den nærliggende by Grenada. Granada er en by i det sydlige Spanien. Granada er hovedstad for provinsen Granada i den autonome spanske region Andalusien. Byen ligger ved foden af Sierra Nevada-bjergkæden i ca. 730 meters højde på det sted, hvor de to floder Darro og Genil mødes. Området har sammen med Granadas historiske bydele udgjort et tiltrækningspunkt for såvel muslimer, jøder som kristne, og de righoldige historiske efterladenskaber, som fortsat eksisterer, har gjort Granada til en af Spaniens mest attraktive kulturelle seværdigheder.